Diarré hos kalve

 

Diarre hos kalve er ikke en sygdom, men et symptom på at noget er galt. Gødningens tørstofprocent er lav, typisk under 10 %. Akut diarre er karakteriseret ved en fremadskridende dehydrering og i værste fald dødsfald inden for kort tid (12 timer).

 

Diarre kan være undervejs over flere dage og resulterer i fordøjelsesforstyrrelser og svækkelse. De første tegn på diarre er nedsat eller ophørt drikkelyst og hængende ører. Kalven bliver nedstemt og ligger meget ned. Desuden skal man være opmærksom på ændret afføring, dvs. lugt, farve og konsistens.

 

Der går typisk 6-12 timer fra man har set de første tegn til diarreen starter. Det er vigtigt at reagere hurtigt, for at undgå dehydrering og vægttab. 

 

Diarre er det største problem i kalvens første 14 levedage. Årsager til diarre hos spædkalve i de første leveuger er oftest multifaktorielle og kan inddeles i tre hovedgrupper:

  1. Diætetisk diarre forårsaget af fejl ved fodringen, f.eks. fortynding af mælk med vand, fodring med kold mælk, utilstrækkelig omrøring af vand og mælkepulver eller anvendelse af en mælkeerstatning der ikke er sammensat korrekt.
  2. Fordøjelseslidelser, der er relateret til formave og løbe (trommesyge, vomdrikkere).
  3. Infektiøse lidelser, som er de oftest forekommende. Der er to faktorer der påvirker forekomsten af diarré, dels de sygdomsfremkaldende smitstoffer (bakterier, virus og parasitter) og dels pasning og hygiejne.

 

Tabellen nedenfor viser hvilke smitstoffer, der er de hyppigste årsager til diarre hos kalve og hvornår de hyppigst optræder.

 

 

Diarre – den fysiologiske forklaring

Når der er en infektion i tarmen løber der flere elektrolytter og vand ud af tarmen, end der absorberes. Der er i princippet to forskellige typer af diarre. Diarre forårsaget af bakterier (Coli og Salmonella) kaldes sekretorisk diarre og medfører et stort tab af klorid, mens virus (Rota og Corona) og parasitter (cryptosporidier) medfører fordøjelsesforstyrrelser og kaldes for osmotisk diarre.

 

Sekretorisk diarre

Toksinproducerende bakterier hæfter sig til tarmcellernes overflade i tyndtarmen og producerer toksiner. Toksinerne ødelægger ikke tarmcellerne, men medfører at tarmcellernes kloridkanal står åben. Der tabes store mængder klorid, og natrium følger med. Samtidig hæmmes optagelsen af natrium og klorid. Resultatet er at kalven mister elektrolytter og væske.

 

Osmotisk diarre

Ved virus- og cryptosporidie infektioner ødelægges tarmslimhinden og tarmtrevlerne (villi). Fordøjelsesmekanismerne kan ikke foregå normalt og der passerer galdesyrer og ufordøjet foder ud i tyktarmen. Ligeledes trækkes der vand ud i tarmen. Da der ikke er tilstrækkelig kapacitet til absorption i tyktarmen, sker der en fejlgæring og syreproduktion og pH falder.

 

Behandling af kalve med diarre

Uanset årsagen til diarre er tabet af væske og elektrolytter det største problem for kalven, og i mange tilfælde resulterer dehydreringen i dødsfald. Hvis diarre skal behandles effektivt, kræver det hurtig tildeling af elektrolytter og energi for at stabilisere og genoprette væske- og elektrolytbalancen og forsyne kalven med energi. Energien fra elektrolytblandingen er ikke tilstrækkelig, og det er derfor vigtigt at fortsætte med mælkefodringen. 

 

Økonomisk tab ved diarre

Diarre er den hyppigste dødsårsag blandt kalve i mælkefodringsperioden. De samlede udgifter i forbindelse med kalvediarre kan være en betragtelig udgift.

Nogle af de direkte eller indirekte konsekvenser af diarre-problemer er:

  • Døde kalve
  • Risiko for efterfølgende lungebetændelse
  • Spildt arbejdskraft og foder
  • Tab af tilvækst
  • Senere løbning
  • Udsætning og ringere holdbarhed
  • Lavere livsydelse