Strøjern vs injektionsjern

 

Grise i naturen har fri adgang til at rode i jorden, som har et højt jernindhold. Derfor er det ikke nødvendigt at supplere med jern til frilandsgrise. Som nedenstående figur viser; så kan frilandsgrises hæmoglobinkoncentration blive ved med at stige frem til, at grisene er ca. 3 uger gamle, når der er daglig adgang til jern. Derudover kan vi se at frilandsgrise kan optage tilstrækkeligt jern via tarmen.

 

Det er denne naturlige proces og optag af jern man kan simulere i den moderne produktion ved hjælp af strøjern. Grisenes naturlige nysgerrighed og adfærd bliver stimuleret ved at lade dem indtage jernet oralt og derudover optages jernet på samme måde, som det gør hos f.eks. frilandsgrise. Det vil sige, når grisene selv står for at indtage jernet i form af strøjern, så optages jernet gennem tarmtrevlerne i tyndtarmen, hvor det føres med blodet til leveren.

 

Leveren fungerer som et jern-depot, indtil det skal bruges til at lave nye røde blodlegemer. Når depotet er fyldt op, udskiller leveren hormonet hepcidin, som sørger for, at der ikke bliver lukket mere jern ind gennem tyndtarmen. Det er den eneste måde hvorpå organismen kan regulere kroppens jernstatus,nemlig ved at lukke indgangen. Den kan ikke lukke noget ud som allerede er lukket ind – som i tilfældet med jern injektioner, hvor der kommer en fuld dosis ind, som ikke kan udskilles igen.

 

Grisen optager uhindret jern fra tarmdepotet, indtil kroppen signalerer, at den ikke har brug for mere. Dvs at alle pattegrise får den mængde jern som netop deres krop har behov for, uanset størrelse og vækst.


Bakterier, der inficerer kroppen, har ligeledes brug for jern. Jern er faktisk ofte den begrænsende faktor for bakterievækst – dvs. at jern er det element, der hurtigst bliver en mangelvare for bakterierne. Med andre ord, så vil leveren udskille hepcidin, som blokerer for jernoptagelsen i tarmen, hvis grisen bliver syg af en bakterieinfektion. Samtidig vil det jern, som allerede er i kroppen, blive tilbageholdt i ”lagerceller”, så det ikke er tilgængeligt for bakterierne. 

 

Den bedste måde at forebygge anæmi og systemisk jern overbelastning på samme tid er at give pattegrisene jern oralt i en længere periode. Hvis grisene tildeles jern tre gange fra dag 2-4 indtil grisene er 10-12 dage gamle sikres det, at pattegrisene har adgang til jern over en længere periode og dermed kan grisene optimere deres jernstatus i forhold til deres individuelle tilvækst og sundhed.

 

Strøjern vs. injektionsjern


Da grisene selv sørger for at indtage strøjernet, kan man være bekymret for, om deres jernbehov bliver dækket tilstrækkeligt. Adskillige videnskabelige studier har dog dokumenteret at FerkoFer dækker grisenes behov fuldstændigt ved 3 tildelinger pr. kuld. Bl.a. viser en stor tysk undersøgelse af forskellige jerntildelinger hos grise, at FerkoFer sørger for at dække jernbehovet helt frem til fravænning. Pattegrisene i undersøgelsen har enten fået injektion en gang, to gange eller FerkoFer. Heraf ses det, at tilvæksten for de tre forskellige tildelings-tilgange ikke har nogle betydelige forskelle.

Den bedste måde at forebygge anæmi og systemisk jern overbelastning på samme tid er at give pattegrisene jern oralt i en længere periode. Da det er grisenes naturlige tilgang og støtter deres udvikling, uanset størrelse og tilvækst.

Hvert punkt repræsenterer vægten og hæmoglobinkoncentrationen hos en 19 dage gammel pattegris. Værdierne hos de grise der har fået oraljern (rød kurve) er på samme niveau uanset deres vægt.
Det indikerer, at pattegrisene regulerer deres jernoptagelse op til et passende niveau. I injektionsgruppen (blå) fik alle grisene samme mængde jern på et tidligt tidspunkt i livet, og hæmoglobinniveauet er meget højt hos de små injektionsgrise mens det er lavt hos de store. Hvilket indikerer at de store injektionsgrise "løber tør" og er lige på grænsen til at udvikle anæmi.

 

Gevinsten ved at bruge oralt jern, er at pattegrisene får tilført jern på en naturlig måde, der følger den måde grisene fra naturens side er beregnet til at optage jern. Jern er essentielt for grisenes trivsel og tilvækst, men samtidig er jern i for store mængder på en gang giftigt for grisene. Det er derfor vigtigt at det optages i takt med at pattegrisen vokser. Så hver enkelt gris får netop den mængde jern, som den har behov for og hverken for meget eller for lidt.

For en uddybning af risici ved uhensigtsmæssig dosering af jern, kan du læse mere her.

 

Desuden undgås injektionsskader, hvor der f.eks. er risiko for at det ikke foretages korrekt og dermed får grisene ikke den ønskede mængde jern. Med strøjern er det dokumenteret, at alle grise får tilstrækkeligt med jern. Du kan altså være sikker på, at alle grisene vil æde strøjern, hvis de har adgang til det, og det doseres korrekt.

 

Når pattegrisene får jerninjektion går jernet uden om reguleringsmekanismen i tarmen, og da der ikke er en fysiologisk mekanisme til udskillelse af overskydende jern, så snart det er kommet ind i cirkulationen, lider mange pattegrise af jernoverbelastning og dermed en øget risiko for bl.a. ledbetændelse. 

 

Viden om jern til pattegrise (pdf)

 

Grisenes fysiologi - hvorfor er jern vigtigt?   Jernmangel eller anæmi   FerkoFer - strøjern til pattegrise