Bæredygtighed

 

Biofiber Damino er en af verdenslederne inden for diætetisk tilskudsfoder, og det forpligter. Det handler om kvalitet, ansvarlighed og bæredygtighed. Vores mission er at fremstille produkter, hvor økonomi, trivsel og forbrugerkravene går op i en højere enhed og som underbygger dyrenes naturlige adfærd.

 

For at opnå vores mission har vi tilpasset vores måde at håndtere alle forretningsgange på. Vi stræber efter vores mission gennem innovation og udvikling, fremdrevet af vores værdier.

 

Samtidig vil vi sikre, at hensynet til miljø og samfund holdes for øje og at vi stræber efter at alle – virksomhed, samfund og miljøet – skal blive mindst muligt påvirket ved vores produktion.

 

Vores medarbejdere

For os er det vigtigt at investere i vores ansatte og i lokalsamfundet, hvor vi arbejder. Vi vil tilbyde en involverende, attraktiv og spændende arbejdsplads for alle vores medarbejdere - Alle vore ansatte skal føle sig værdsatte og have mulighed for at videreudvikle sig.

 

Vores medarbejdere er afgørende for vores succes. Vi fokuserer derfor på at opbygge kompetencer gennem udvikling og kontinuerlig læring. Vi tilbyder en inkluderende arbejdsplads, som skaber plads og rum til, at alle vores medarbejdere kan udvikle sig i deres job.

 

Vi vil sikre effektive arbejdsprocesser, som gælder på tværs af alle jobfunktionerne og vi gør vores ypperste for at tilbyde et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og evaluerer derfor løbende de forskellige arbejdsfunktioner i hele virksomheden.

 

Vi evaluerer og forbedrer alle produktionsprocesser og arbejdsrutiner for at opnå de bedste mulige fysiske og psykiske arbejdsforhold for vores ansatte. Vi ser det som en nødvendighed at skabe et godt arbejdsmiljø og involvere medarbejderne i udviklingen og forløbet. Ud over vores egen indsats for at skabe det bedste arbejdsmiljø, følger vi lovgivningens relevante retningslinjer.

 

Vores håndtering

Troværdighed, tillid og integritet er udgangspunktet for alt vores arbejde også når det gælder håndteringen af råvarer og produkter.

 

Vores fabriksanlæg og medarbejderes viden og erfaring sikrer dig, at de mest moderne processer og metoder bruges i hele virksomheden og lever op til de nyeste normer og teknologier.

 

Vi håndhæver et højt niveau af produktionssikkerhed kombineret med særlig nænsom håndtering af råvarerne. Vi er ISO22000 certificerede, som er en standard for fødevarer. Det sikrer dig produkter, der lever op til de højeste standarder.

 

Råvarerne skal være af højeste kvalitet allerede inden de bliver leveret til os i Gesten til forarbejdning. Derfor værdsætter vi vores langvarige samarbejde med producenter over hele verden. Dette samarbejde sikrer dig produkter af samme høje standard og kvalitet.

 

Vores erfaring med håndteringen af råvarer er din fordel. Vi har gennem flere år håndteret innovative produktløsninger for at løse vores opgaver og fremstille vores egne produkter. Denne erfaring er med til, at vi altid er i front med nye ideer og muligheder for håndteringen af dine og vore egne produkter.

 

Vores planet

Et af vores mål er at gøre en aktiv indsats for at minimere vores påvirkning af miljøet mest muligt - både når det gælder støj, forurening, energiforbrug og bortskaffelsen af spildevand.

 

Vi sparer energi og reducerer materialeforbruget ved kontinuerligt at overvåge og optimere vores drift.

 

Vi tænker langsigtet og arbejder mod at alle – forbrugerne, samfundet og miljøet, skal have mest muligt ud af os og vores produktion. Vi øger adgangen til vore produkter der giver landmændene mulighed for at få flere vitale dyr i stalden. Samfundet og forbrugerne opnår dyr, der er opdrættet med fokus på vitalitet og sundhed. Vi passer på miljøet og forbedrer kontinuerligt vores produktion til at blive mere miljøvenlig.

 

Derudover støtter vi bl.a. WWF - Verdensnaturfonden.

 

Vi ønsker kontinuerlig forbedring og vi er derfor i konstant dialog med interessenter om miljøudfordringer.