Definition
Foder består af en række næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat, aske og vand. Kulhydraterne deles op i sukker, stivelse og fibre. Fibrene er opbygget af polysakkarider, der findes i planternes cellevægge.
Når man taler om fibre vil man møde en masse forskellige benævnelser, træstof, NDF, ADF, opløselige og uopløselige fibre, fermenterbare og ikke fermenterbare fibre og kostfibre. Fibre omfatter non-starch polysaccharider(NSP) og ligning. NSP opdeles i cellulose og non-cellulytic polysaccharider (NCP), som igen deles op i vandopløselige, soluble non-cellulytic polysaccharider (S-NPC) og ikke vandopløselige insoluble non-cellulytic polysaccharider (I-NPC).
Kostfibre er defineret ved NSP og lignin i foder og fødevarer.
Figur 1: Opdeling af fibre (Seges svineproduktion)
Fordøjelse af fibre
Grise producerer ikke enzymer der kan nedbryde fibre, men fibrene kan delvist nedbrydes i blind- og tyktarm af de bakterier der er i disse afsnit af tarmen. Når bakterierne nedbryder fibrene dannes der organiske syrer som kan optages i tarmkanalen. Bakterierne kan ikke nedbryde ligning og kun delvist cellulose.
Fordøjeligheden af fibrene udtrykkes som fermenterbare og ikke fermenterbare fibre/kulhydrater. Fibre bliver ofte forbundet med nedsat fordøjelighed og reduceret energiværdi. Det er dog nødvendigt at have et minimum af fibre i foderet for at opretholde normal funktion af fordøjelseskanalen. Tilsætning af fibre i foderet kan forbedre tarmsundheden gennem forskellige mekanismer.
Opløselige fibre
Opløselige fibre bliver hurtiget fermenteret af mikroorganismerne i tarmen, hovedsageligt i den første del af tyktarmen.
Vandopløselige fibre danner geler med vand og inddeles i to grupper, pektin og beta-glukan. Pektin kan binde store mængder vand og vandbindingen øger viskositeten i foderet. Øget viskositet reducerer mavens tømningshastighed og øger foderets opholdstid i tyndtarmen. Store mængder vandopløselige fibre nedsætter foderoptaget pga. hurtigt mæthedsfølelse hos grisen.
Uopsløselige fibre
Uopløselige fibre har en høj vandbindingsevne og svulmer mere op og bliver fermenteret i den sidste del af tyktarmen. Uopløselige fibre inddeles i tre grupper: cellulose, hemicellulose og lignin. De er uopløselige i vand men kan binde ca. halvdelen af deres egen vægt. Lignin er ikke et kulhydrat, men medtages da det er ufordøjeligt i hele tarmkanalen. Cellulose og hemicellulose kan til en vis grad nedbrydes af mikroorganismer i tarmen.
Effekt på mikroflora
Forskellige forsøg har vist at fibre i foderet kan stimulere væksten af de ”gode” bakterie som giver øget produktion af organiske syrer primært laktat, acetat, propionat og butyrat og sænker pH i tyktarmen. Moderat til højt indhold af fibre øger antallet af Lactobacillus og bifidobakterier i tarmen.
Tilsætning af fibre i foderet har betydning for sammensætningen og aktiviteten af mikrofloraen i mave-tarm-kanalen. Flere forsøg viser at tilsætning af fibre i foderet forbedrer tarmsundheden og mikrofloraen i tarmen omkring fravænning.
Effekt på tarmen
Fibre bliver ikke nedbrudt af de endogene fordøjelsesenzymer, men bliver hovedsageligt nedbrudt af bakterie i blind- og tyktarmen. Når bakterierne nedbryder fibrene producerer de organiske syrer, primært laktat, acetat, propionat og butyrat. De organiske syrer kan optages af tarmepitelet og stimulerer tarmvæksten gennem øget celledeling der øger længde, masse og villihøjden. Dette øger overfladearealet i tarmen og øger absorptionsevnen.
På grund af fibrenes struktur har de effekt på mikrofloraen og på tarmslimhinden, de har en vigtig rolle i det komplekse samspil mellem foderet, de endogene enzymer, tarmslimhinden og de ”gode” bakterier som alle har effekt på fordøjelse og tarmsundhed.
TandeMate er baseret på forskelige fibre til at stabiliserer fordøjelsen omkring fravænning. Du kan læse mere om TandeMate her
Kilder
Seges Svineproduktion: https://svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Foder/Indhold_foder/Naeringsstoffer