Den nyfødte kalv
Den nyfødte kalv er født uden de livsvigtige antistoffer og er derfor helt ubeskyttet mod patogener fra omgivelserne. Det skyldes, at fosterhinderne hos kvæg ikke tillader transport af antistoffer fra mor til foster. Det er derfor livsvigtigt for kalven, at den får mulighed for at optage antistoffer fra råmælken (colostrum). Antistofferne beskytter kalven i den første levetid.
Passiv immunisering
Overførslen af antistoffer fra råmælken til kalven kaldes passiv immunisering. Proteinerne i råmælken bliver ikke nedbrudt i løben hos den nyfødte kalv men fortsætter ufordøjede til tyndtarmen. Antistofferne og andre aktivstoffer i råmælken bindes til receptorer på de umodne epitelceller i tarmslimhinden og passerer gennem tarmslimhinden til blodbanerne.
Efter fødslen modnes kalvens tyndtarm, og evnen til passiv overførsel af store molekyler gennem tarmslimhinden aftager gradvist i løbet af de første 24-36 timer af kalvens liv. Efter 24 timer er de umodne tarmceller stort set udskiftet med mere modne celler, og tarmen lukkes for optagelse af antistoffer fra råmælken.
Den passive overførsel af immunoglobuliner er væsentlig for modning af immunsystemet og beskytter kalven indtil dens eget immunsystem er fuldt udviklet.
Råmælk
Råmælken dannes i perioden før kælvning. Ved kælvning ophører dannelsen af råmælk, og mælkeproduktionen starter. Det betyder, at der begynder en fortynding af råmælken umiddelbart efter kælvning, uanset om koen malkes eller ej. Det er derfor vigtigt, at koen malkes så hurtigt som muligt efter kælvning for at opnå den højeste koncentration af antistoffer i råmælken. Lige så vigtigt er det, at kalven får råmælken så hurtigt som muligt, inden tarmen lukker for optagelse.
Tildeling af råmælk
Det anbefales, at kalven får 4 liter råmælk (stor race) eller 3 liter råmælk (jersey) af 1. udmalkning så hurtigt som muligt og senest 6 timer efter kælvning.
Kalven skal have en vis mængde antistoffer fra mælken for at opnå tilstrækkelig immunisering. Et serumindhold på 10 g IgG pr. liter målt 24 timer efter fødslen anses for at være tilstrækkelig. Det nødvendige niveau kan dog variere afhængigt af smittetrykket i omgivelserne, stress, opstaldningsform, fodring mm.
Mulige årsager til for lavt IgG i blodet
-
Råmælken har for lavt indhold af antistoffer.
-
Køerne malkes for sent efter kælvning (koncentrationen af antistoffer og andre vigtige komponenter falder for hver time, der går fra kælvning til første malkning).
-
Kalven får råmælk for sent efter fødslen.
-
Der gives for lille mængde råmælk.
Kvalitet og måling af kvalitet
Koncentrationen af IgG i råmælken bruges som et mål for kvalitet. Målet er et indhold på mindst 50 mg/ml. Da det er tidskrævende at måle IgG, kan kvaliteten af råmælk måles indirekte med et refraktometer med en Brix (°Bx) skala, hvor kravet til råmælk af god kvalitet er min. 22°Bx. Råmælkens kvalitet kan også måles med et colostrometer, hvor massefylden måles med en flydevægt ved en temperatur på ca.20 °C. Da målingen med colostrometeret er temperaturafhængigt, er metoden mere usikker at anvende.
Har du for lidt råmælk eller er kvaliteten for lav kan du anvende et råmælkstilskud enten fra besætningen via en råmælkbank eller et råmælkspulver. Du kan læse mere om råmælkspulveret Colodan Feed her