Colostrum – antal levendefødte
Antallet af levendefødte har været konstant stigende i mange år. Desværre er colostrum-ydelsen ikke steget i samme takt, og der er derfor mindre colostrum til rådighed til hver gris jo større kuldet er.
Forskellige forsøg viser at for at øge pattegriseoverlevelsen skal pattegrisene optage minimum 200-250 gram colostrum. Dette er især vigtigt for de små grise, da de har mindre energireserver og et større varmetab.
Pattegrisen fødes uden antistoffer i blodet, da soens placenta ikke er gennemtrængelig for antistoffer. Det er derfor essentielt for pattegrisen at få antistoffer tilført via colostrum, da det beskytter pattegrisen de første uger, indtil grisens eget immunforsvar er opbygget.
Pattegrisene fødes med meget små energireserver, som kan dække pattegrisens behov for energi i ca. 16 timer.
Efter fødslen falder grisens temperatur. Livskraftige grise opnår hurtigt en normal legemstemperatur, fordi de straks efter fødslen begynder at die.
Svage og små grise har imidlertid ikke kræfter til at skaffe sig en plads hos soen, og er temperaturfaldet for højt, mindskes deres overlevelseschancer signifikant.
Colostrum giver pattegrisene energi til termoregulering (at holde varmen), energi til vækst og vækstfaktorer, der stimulerer tarmvækst og tarmmodning.
Ved store kuld er det vigtigt, at man sikrer, at alle grise får en tilstrækkeligt mængde colostrum, og det kan være nødvendigt at hjælpe de små grise i gang med et ekstra tilskud.
IUGR-grise
I takt med den stigende kuldstørrelse er andelen af IUGR-grise (Intra Uterine Growth Restricted) også steget.
IUGR-grisene er blevet underernæret i fostertilstanden, og næringsstofferne er blevet omdirigeret til hjerne og hjerte.
De kan kendes på et delfinformet hoved, der er større i forhold til resten af kroppen. De har desuden rynker omkring munden og hår uden nogen groretning på hovedet.
Disse grise er underudviklede ved fødslen og har mindre energireserver. De har desuden et større varmetab og er mindre mobile ved fødslen i forhold til de normale grise i kuldet.
Et forsøg af Amdi et al. 2014 viser, at IUGR-grise, som ikke får nogen form for hjælp, taber sig det første døgn og har et colostrumoptag, der er lavere end de anbefalede minimum 200 ml.
IUGR-grisene havde desuden signifikant lavere glykogen- og glukoseniveauer i leveren 24 timer efter fødslen og havde derfor mindre energireserver.
I et forsøg af Dong et al. 2014 undersøgte de udviklingen af tarmen og immunorganerne hos normalvægtige og IUGR-grise ved fødslen.
Både længden og vægten af tyndtarmen var signifikant mindre hos IUGR-grisene i forhold til de normalvægtige grise. Udviklingen af tarmvillier og tarmkrypten var også signifikant lavere hos IUGR-grisene, og via mikroskopi kunne de se, at tarmvillierne var beskadigede og hakkede i overfladen hos IUGR-grisene.
Når de kiggede på immunorganerne, kunne de se, at vægten af thymus, milt og de mesenteriske lymfeknuder var signifikant mindre hos IUGR-grisene i forhold til de normalvægtige grise. Desuden var antallet af bægerceller, lymfocytter og TNF-α i tyndtarmen også reduceret. Det vil sige, at IUGR-grisenes immunitet allerede er nedsat ved fødslen.
Københavns Universitet har lavet en del forskning på for tidligt fødte grise som model for for tidligt fødte børn. Disse grise kan fysiologisk sidestilles med IUGR-grise.
Grisene fødes med en underudviklet og umoden tarm, og det stiller store krav til ernæringen af grisen.
Resultater fra forsøgene viser, at hvis grisene fodres med en kommerciel modermælkserstatning, stiger risikoen betændelse/skade i tarmen markant. Hvis grisene fodres med bovint colostrum, reduceres risikoen for dette.
I forsøg fra 2020 (Li et al. 2020) med for tidligt fødte grise blev grisene tildelt enten bovint colostrum eller mælkeerstatning baseret på plantefedt og stivelse.
Forsøget viste, at de grise, der blev tildelt colostrum, havde
- Et bedre udviklet immunforsvar.
- Bedre tarmsundhed, med længere tarmvilli, flere fordøjelsesenzymer og højere næringsstofoptagelse.
- Mindre fordøjelsesforstyrrelser og skader på tarmen.
- Højere tilvækst og var mere aktive.
Det er derfor vigtigt at hjælpe grisen i gang ved at give den det rigtige tilskud, og colostrum er skabt til at ernære spæde dyr og mennesker.
Hvis IUGR-grisene skal overleve, har de behov for et ekstra tilskud og en lang række studier fra Københavns universitet viser at bovint colostrum den perfekte løsning.
Bovint colostrum indeholder flere hundrede bioaktive stoffer, som beskytter grisen og modner og udvikler tarmen.
De fleste af de bioaktive stoffer kan inddeles i fire kategorier, hvoraf immunoglobulinerne udgør den største fraktion:
- Immunoglobuliner – som stimulerer og balancerer immunforsvaret.
- Peptider – som har beskyttende effekt.
- Naturlige vækstfaktorer – bidrager til udvikling af tarmen samt heling af beskadigede celler.
- Prebiotiske faktorer – som stimulerer en sund mikroflora i tarmen.
Pattegriseoverlevelse
Med den stigende kuldstørrelse er pattegriseoverlevelsen faldet, og dette er dyrevelfærdsmæssigt ikke i orden. Det er et område, der er stor fokus på, og det er et problem, der skal løses.
Der er lavet flere undersøgelser af, hvad pattegrise dør af i de første levedøgn, og i Seges Erfaring 1703 fra 2017 fandt de, at størstedelen af grisene dør af at være svagtfødte, klemt af soen og af sult. En del af de grise, der blev klemt af soen, var også svagtfødte eller sultne.
Undersøgelsen viste også, at hver femte gris var kategoriseret som undervægtigt (<700 g), en tredjedel af grisene blev kategoriseret som magre, og kun en femtedel blev kategoriseret som normalvægtige.
Alle grise i undersøgelsen havde trukket vejret, og de fleste havde vist livskraft til at ville overleve, hvis de havde fået chancen.
Der er et stort potentiale i at redde en stor del af disse grise kort tid efter faring. De svagtfødte er oplagte at give et tilskud og lægge dem til soen, så de får optaget colostrum.
Hvis grisen ikke får optaget colostrum hurtigt efter fødslen, vil dens temperatur falde, og den vil blive sløv og være mindre opmærksom på, at soen ændrer position, og risikere at blive klemt.
Hvis den er sulten, vil den ligeledes opsøge soen og være i risiko for at blive klemt. Sultgrise er enten for svage til selv at komme til yveret og optage colostrum/mælk, eller også har soen ikke nok mælk.
For at øge overlevelsen er det vigtigt at observere grisene særligt i de første døgn efter faring og hjælpe dem godt i gang og give de grise, der har behov for det, et ekstra tilskud.
SparkoDan
SparkoDan er et tilskudsfoder med et højt indhold af bovint colostrum til små og svage pattegrise.
SparkoDan
- tilfører hurtig, letoptagelig energi, essentielle næringsstoffer og immunglobuliner, som beskytter tarmen hos den nyfødte gris.
- er tilpasset grisens fysiologiske behov i det første levedøgn, idet den er vandbaseret og med samme tørstofindhold som so-colostrum. Den er derfor meget letfordøjelig og kan umiddelbart optages igennem tarmcellerne.
- er i modsætning til mange andre „energiboostere“ på markedet ikke oliebaseret, idet grisen på dette tidspunkt ikke kan fordøje et oliebaseret produkt og derfor risikerer at få fordøjelsesforstyrrelser.
- indeholder fedtsyrer, der har samme fedtsyresammensætning og fedtprocent som det fedt, den får tilført via naturlig so-colostrum.
- er det rigtige „brændstof“, som giver grisen energi, så den kan erobre en plads ved soens yver og derved optage so-colostrum med de næringsstoffer og maternelle antistoffer, som er så vigtige for dens sundhed, overlevelse og vækst.