Kvalitetschef (Quality System Manager)

Biofiber-Damino A/S søger en erfaren og struktureret Kvalitetschef (Quality System Manager) til at varetage og videreudvikle virksomhedens ledelsessystem inden for fødevare- og foderområdet.

Stillingen refererer til topledelsen og har en central rolle i at sikre, at virksomhedens kvalitets- og sikkerhedsarbejde er dokumenteret, implementeret og forankret i organisationen i overensstemmelse med gældende certificeringer, lovgivning og kundekrav.

 

Om stillingen

Som Kvalitetschef er du systemansvarlig og faglig nøgleperson for virksomhedens KLS/QMS. Du arbejder i krydsfeltet mellem drift og ledelse og har ansvar for at sikre videre compliance med foder og fødevare lovgivning og certificeringer.

 

Vi er ISO 22000, GMP+, Pastus+ og VLOG certificeret og har et solidt kvalitetsledelsessystem, som du skal hjælpe os med at vedligeholde og videreudvikle via træning af personale, audits, afvigelser og system administration.

Som vores kvalitetschef, skal du lede og koordinere fødevare- og fodersikkerhedsteamet (HACCP-team) – hvor vi sikre foder- og fødevaresikkerhed. Du skal deltage i vores arbejde med mærkning og markedsføring af produkter, ved at kende til reglerne for dette.

 

Stillingen omfatter desuden faglige produktregistreringer, håndtering af kundekrav samt fastlæggelse af krav til målemidler. Du spiller samtidig en vigtig rolle i at formidle myndighedskrav til orden og rengøring i produktionen og sikre, at disse krav er implementeret og forstået i organisationen.

 

Din profil

Relevant uddannelse inden for fødevarer, foder, kvalitet eller tilsvarende

Erfaring med ISO 22000, GMP+

Formel træning som Intern auditor, som minimum

Erfaring med HACCP, audits og myndighedskontakt

Systematisk, struktureret og fagligt stærk

I stand til at arbejde selvstændigt og kommunikere professionelt med både drift og ledelse

 

Vi tilbyder

Mulighed for at præge og videreudvikle virksomhedens kvalitets- og sikkerhedsarbejde

En rolle med stort ansvar og bred berøringsflade i organisationen.

Lønpakke, der afspejler markedet og dine kvalifikationer.

Pensionsordning og sundhedsforsikring med udvidet dækning til f.eks. massage, fysioterapi.

Et team af dygtige, erfarne og hjælpsomme kollegaer.

 

Om os

Selskabet udvikler egne produkter, producerer og markedsfører dem globalt. Vores ANIMAL division fremstiller produkter til spæde dyr, mens vores HUMAN division fremstiller produkter, der alle er målrettet mod at styrke tarmen og immunforsvaret. Besøg os på www.damino.com www.biodanepharma.com og www.daminoshop.com for mere information.

 

Henvendelse

For mere information om stillingen kontakt Annie Bisgaard Jakobsen på abl@damino.com

eller ring 20 27 45 20. Du kan også aflevere ansøgningen personligt: Biofiber  Damino AS Staushedevejen 10, 6621 Gesten

 

Vi ser frem til at høre fra dig og starte et spændende samarbejde!