Den nyfødte pattegris
Pattegrisen fødes uden antistoffer i blodet, da soens placenta ikke er permeabel/gennemtrængelig for antistoffer. Det er derfor essentielt for pattegrisen at få antistoffer tilført via colostrum/råmælk.
Passiv immunisering
Antistofferne i råmælken kan passere over tarmen til blodet i kort tid og meget litteratur angiver at tarmen er åben for optagelse af antistoffer i 24-36 timer. Derefter vil immunstofferne have en lokal beskyttende effekt i tarmen, hvor tarmslimhinderne beskyttes.
Lige efter fødslen er pattegrisens tarmceller fra naturens side gennemtrængelige for store molekyler og kan uselektivt optage immunoglobuliner fra egen art eller fra andre arter. Efter ca. 24-36 timer lukker tarmen sig, så tarmcellerne ikke længere tillader de store molekyler at passere.
Derefter vil immunstofferne have en lokal beskyttende effekt i tarmen, hvor tarmslimhinderne beskyttes.
Råmælksoptagelsen beskytter grisen de første uger, derefter opbygges dens eget immunforsvar frem mod 8 ugers alderen.
Figur 1: Indhold af immunoglobuliner i pattegriseblod de første 8 uger efter fødslen.
Den første energi
Grisene fødes med meget små energidepoter, som kan dække grisens behov for energi i ca. 16 timer. Det er derfor vigtigt at den når at få råmælk inden energidepoterne er udtømt.
Colostrum giver pattegrisene energi til termoregulering (at holde varmen), energi til vækst og vækstfaktorer der stimulerer tarmvækst og tarm modning.
Det er vigtigt at pattegrisene kommer til yveret og får optaget råmælk, så den får energi til at holde varmen, da den ellers risikere at dø af kulde eller blive klemt under soen i forsøg på at holde varmen. Hvis ikke pattegrisen får colostrum er der stor risiko for at dø.
Figur 2: dødelighed hos smågrise indtil fravænning i forhold til råmælksindtag de første 24 timer (Quesnel et al., 2012).
Langvarig effekt af colostrumindtag
Et højt colostrumindtag i de første 24 timer efter fødslen har langsigtet effekt på grisen. IgG-koncentrationen dag 1-2 er positivt korreleret med IgG koncentrationen ved fravænning og den passive immunisering lige efter fødslen har derfor effekt på immunstatus ved fravænning.
Colostrumindtaget har effekt på tilvæksten fra fødsel til efter fravænning. Et højere colostrumindtag resulterer i en højere fravænningsvægt og en højere tilvækst efter fravænning.
Figur 3: Råmælksindtaget de første 24 timers effekt på tilvækst op til dag 42 (Quesnel et al., 2012).
Råmælk og almindelig somælk
Råmælken er meget forskellig fra den efterfølgende mælk og det er derfor vigtigt at pattegrisen får råmælk hos sin egen mor eller hos en anden so i det første døgn.
| Indhold (g/kg) | Råmælk | Somælk (dag 7) | Komælk |
| Råprotein | 175 | 56 | 35 |
| Total antistof | 96 | 20 | 0 |
| Casien (mælkeprotein) | 32 | 23 | 28 |
| Total fedt | 67 | 104 | 40 |
| Laktose | 32 | 49 | 46 |
| Total energi (kJ/kg) | 7345 | 6160 | 0 |
Kilde: Svineproduktion.dk
Råmælken med højt immunoglobulin- og energiniveau er tilstede i det første døgn, men IgG niveauet begynder at falde allerede efter 4-5 timer efter fødslen. Efter det første døgn danner soen en overgangsmælk de næste to døgn og derefter er det normal somælk. Det er derfor vigtigt at alle grise dier hos soen inden for det første døgn og helst så tidligt som muligt. I store kuld er immunoglobulinkoncentrationen allerede begynd at falde inden de sidste grise er født.
Figur 4: Energiforsyningen til nyfødte grise (Pedersen et al., 2010).
Overlevelse
En stor dansk undersøgelse af Pedersen et al 2010 om dødelighed hos pattegrise udgjorde grise, som døde uden mælk i maven og uden tegn på skader fra soen eller sygdom 3,8 % af det totale antal fødte grise. Ca. 1/3 af de grise, som døde uden mælk i maven, havde aldrig indtaget råmælk.
En væsentlig kilde til pattegrisedødelighed er sult og kulde. Skader fra soen kan skyldes at de er kolde og/eller sultne. Det er vanskeligt at adskille sult og kulde i to dødsårsager. Ofte fører manglende råmælksoptagelse til underafkøling og tidlig underafkøling svækker grisen i en sådan en grad, at den ikke er i stand til at finde frem til patten og optage råmælk. De typiske risikofaktorer hos grisen er lav fødselsvægt og lav kropstemperatur 1-2 timer efter fødsel.
Sen mælkeoptagelse kombineret med lav vitalitet og evt. underafkøling, der tærer på grisenes egne energireserver i form af glykogendepoter, vil gøre det vanskeligt for den nyfødte gris at optage tilstrækkelig råmælk til at gøre den vital nok til at tilkæmpe sig en patte i det første levedøgn, hvor pattegrise etablerer deres patteorden.
Disse grise vil ikke nødvendigvis dø umiddelbart efter fødsel, men kan gradvist blive svagere, og have mere og mere vanskeligt ved at forsvare deres patte overfor kuldsøskende og vil få mindre og mindre mælk. Flere af de grise, som dør uden mælk i maven, dør først 7 dage eller længere tid efter fødsel (Pedersen et al., 2010). Det er derfor vigtigt at pattegrisene hurtigt får optaget råmælk, så de kan overleve de første kritiske døgn.
Figur 5: Udviklingen gennem diegivningsperioden i antal grise der dør (i alt 302) af forskellige årsager i en dansk undersøgelse,
hvor døde pattegrise fra 87 faringer (halvdelen fra kassestier og halvdelen fra løsdriftsstier) blev obduceret og sammenholdt med video for at bekræfte dødsårsagen.
I samme undersøgelse så man på data fra 10 tilfældigt udvalgte danske besætninger, hvor i alt 718 døde pattegrise er obduceret for at finde dødsårsagen. Figuren nedenfor viser fordelingen af diagnoser, som forårsagede døden hos de obducerede grise.
Der er en meget stor andel af grise der dør af undervægt/svagt født (9%), klemt/traume (31%) og sult (31%). En stor andel af disse grise vil kunne reddes ved at sikre at de får tilstrækkeligt råmælk.
Du kan se mere om vores to råmælksprodukter under SparkoDan og ColoDan Feed
Kilder
Lars Pilegaard Larsen og Poul Bækbo. Sundhed og sygdom hos svin, 5 udgave, Landbrugsforlaget 2015
Quesnel et al 2012: Quesnel, Helene; Farmer, Chantal & Devillers, Nicolas: Colostrum intake: Influence on piglets performance and factors of variation. Livestock Science 146, 2012, p 105-114.
Svineproduktion.dk - Råmælk (https://svineproduktion.dk/viden/i-stalden/management/faring/raamaelk)
Pattegrisedødelighed i DK, Muligheder for reduktion af pattegrisedødeligheden i Danmark, DJF Rapport • Husdyrbrug Nr. 86 • Oktober 2010, Lene Juul Pedersen, Peer Berg, Erik Jørgensen, Marianne Kjær Bonde, Mette S. Herskin, Kristian Møllegaard Knage-Rasmussen, Anne Grete Kongsted, Charlotte Lauridsen, Niels Oksbjerg, Hanne Damgaard Poulsen, Daniel Alberto Sorensen, Guosheng Su, Martin Tang Sørensen, Peter Kappel Theil, Karen Thodberg & Karin Hjelholt Jensen.