ColoDan Feed

Ring for pris

ColoDan Feed er et tilskudsfoder fremstillet af tørret råmælk fra danske IBR-frie køer og indeholder 99% råmælk. 
 

  • Højt indhold af immunstoffer & næringsstoffer
  • Sikker start på levet
  • Færre sygdomsproblemer
  • Højere overlevelse
  • Arbejdslettelse


Anvendelse 

ColoDan Feed kan anvendes som supplement til soens råmælk i store kuld de første dage efter faring.
Derudover kan ColoDan Feed også anvendes i mælkeanlæg 1-2 uger efter faring og i fravænningsfoderet 1-2 uger efter fravænning.
 


ColoDan® Feed

 

ColoDan Feed
ColoDan Feed er fremstillet af råmælk fra danske IBR-frie kvægbesætninger og indeholder 99% råmælk.
Råmælken indsamles fra udvalgte lokale besætninger og stammer fra de to første udmalkninger efter kælvning, hvor indholdet af immunstoffer og næringsstoffer er højest.

ColoDan Feed er fremstillet ved en skånsom tørringsproces så de bioaktive stoffer i råmælken bevares.
Der er ikke fjernet fedt, tilsat immunstoffer eller på anden måde ændret i råmælkens indholdsstoffer.

 

ColoDan Feed til nyfødte pattegrise
Antallet af levendefødte har været konstant stigende i mange år. Med den stigende kuldstørrelse er er fødselsvægten faldet. Derudover er colostrumydelsen ikke steget i samme takt som antallet af levendefødte, og derfor er der mindre colostrum til rådighed per gris jo større kuldet er.
Forskellige forsøg viser at for at øge overlevelsen hos pattegrise skal de optage minimum 200-250 gram colostrum. Dette er især vigtigt for de små grise, da de har mindre energireserver og et større varmetab.

 

Energi og immunoglobuliner
Pattegrisene fødes med meget små energidepoter i form af glykogen, som kan dække pattegrisens behov for energi i ca. 16 timer. 
Colostrum giver pattegrisene energi til termoregulering (at holde varmen), energi til vækst og vækstfaktorer der stimulerer tarmvækst og tarmmodning.

Pattegrisen fødes uden antistoffer i blodet, da soens placenta ikke er gennemtrængelig for antistoffer. Det er derfor essentielt for pattegrisen at få antistoffer tilført via colostrum, da det beskytter pattegrisen de første uger, indtil grisens eget immunforsvar er opbygget.

Lige efter fødslen er pattegrisens tarmceller fra naturens side gennemtrængelige for store molekyler og kan uselektivt optage immunoglobuliner fra egen art eller fra andre arter. Efter ca. 24-36 timer lukker tarmen sig, så tarmcellerne ikke længere tillader de store molekyler at passere. 

Derefter vil immunstofferne have en lokal beskyttende effekt i tarmen, hvor tarmslimhinderne beskyttes.
Ved store kuld er det vigtigt, at man sikrer, at alle grise får en tilstrækkeligt mængde colostrum enten ved hjælp af splitmalkning eller af et colostrumtilskud.

 

Tarmudvikling
Udviklingen af tarmen er en kompleks proces, som starter allerede i fostertilstanden og fortsætter efter fødslen.
Efter fødslen vokser grisens tarm enormt og ernæringen har en stor betydning for tarmudviklingen og tarmsundheden.

Colostrum har vist sig at være vitalt for vækst og modning af mavetarmkanalen.
Når grisen optager den første colostrum sættes en enorm vækst af tarmen i gang og tyndtarmens vægt fordobles i løbet af de første 3 dage efter fødslen.

Colostrum er en meget kompleks væske, som indeholder et stort antal af bioaktive faktorer, der bidrager til udvikling og beskyttelse af tarmen. Ud over immunoglobuliner indeholder colostrum en lang række vækstfremmende faktorer.

Det er vigtigt at grisen modtager en tilstrækkelig mængde immunoglobuliner fra soens colostrum inden for de første 24 timer. Forskningen viser imidlertid, at især små pattegrise også vil drage fordel af den beskyttende effekt af colostrum langt senere end dette. De bioaktive faktorer kan ikke blive absorberet, men de vil stadig virke i tarmen, og beskytte og udvikle tarmen.

 

Colostrum til fravænningsgrise
Når grisene fravænnes, sker der et skifte i foderet hvor grisen går fra primært at leve af somælk til at skulle leve af foder.

Lige efter fravænning har grisene et lavt foderoptag og nogle grise kan være flere dage om at begynde at æde foder.
Skiftet i foder og den manglende foderoptagelse forårsager ændringer og skader på tarmen og af enzymproduktionen, som reducerer fordøjelsen og næringsstofoptagelsen.
Det påvirker også immunforsvaret i tarmen negativt.

Ændringen i fodersammensætning ændrer bakteriefloraen i tarmen.

Grisens tarmsystem er derfor meget sensitivt i perioden efter fravænning og her kan colostrum hjælpe.
Colostrum indeholder immunoglobuliner der kan hjælpe immunsystemet lokalt i tarmen, vækstfaktorer der kan udvikle tarmen og reparere eventuelle tarmskader.
Derudover indeholder colostrum præbiotiske faktorer der kan hjælpe til at stabilisere mikrofloraen i tarmen.

 

Dosering
I trug/skål:
Rør 200 gram ColoDan Feed op i 1 liter varmt vand (max 50 °C). Hæld en passende mængde i en lille skål/ trug i de første dage efter faring som supplement til soens råmælk .
ColoDan Feed tilbydes to gange om dagen. Juster den daglige mængde for at sikre, at pattegrisene tømmer skålen inden for få timer. Sørg for at holde en god hygiejne.

 

I mælkeanlæg:
Tilsæt 12,5 gram ColoDan Feed per liter vand (max 50° C) sammen med mælkeerstatning i en til to uger efter faring.
Mælkeerstatningen kan sættes tilsvarende ned.

 

I foderet efter fravænning:
Tilsæt 50-100 gram Colodan Feed per 100 kg foder i en til to uger efter fravænning

 

Sammensætning
Råmælkspulver 99,0%
Laktose
Grønmel (Stevia rebaudiana)

Tilsætningsstoffer
Antioxidant: 3a300 Ascorbinsyre

Analytiske bestanddele
Råprotein 46%
Råfedt 25%
Træstof 0%
Råaske 5%
Natrium 0,2%
IgG 15%