Jern
Jern er en central del af hæmoglobinet i de røde blodlegemer, der sørger for ilttransporten i kroppen. Over halvdelen af kroppens jern findes indbygget i hæmoglobinmolekylerne. Desuden indgår jern i muskelvæv og en række vigtige enzymer. Det er afgørende for pattegrisenes vækst og trivsel at deres jernbehov dækkes, da de ellers vil udvikle jernmangel.
De første 3 uger efter faringen firedobles pattegrisens vægt og de har derfor brug for jern til opbygning af bl.a. væv og blod. Da pattegrisens daglige behov for jern ikke dækkes af somælken er det vigtigt, at de har adgang til en alternativ jernkilde.
Grise i naturen har fri adgang til at rode i jorden, som har et højt jernindhold. Derfor er det ikke nødvendigt at supplere med jern til frilandsgrise. Deres hæmoglobinkoncentration kan blive ved med at stige frem til, at grisene er ca. 3 uger gamle, når der er daglig adgang til jern via jorden. Frilandsgrise kan altså optage tilstrækkeligt jern via tarmen.
Af den ovenstående figur, som er lavet efter et udforskende case study lavet i en jysk frilandsbesætning, ses det, at:
• Blodets hæmoglobinkoncentration kan blive ved med at stige frem til, at grisene er ca 3 uger gamle, når der er daglig adgang til jern
• Frilandsgrise kan optage tilstrækkeligt jern via tarmen
Grisene i dette studie havde ikke fået nogen form for jerninjektion eller andet jerntilskud og fik derfor deres jernbehov dækket ved at rode i jorden.
Den mulighed har grisene i den moderne svinebesætning ikke og må derfor have jernet tilført i form af et tilskud.
Så for at undgå jernmangel, skal pattegrisene have et ekstra tilskud af jern, indtil jernbehovet kan dækkes via optagelsen gennem foderet. Tilskud af jern kan gives ved injektion eller oralt.
Hvordan optages jern hos grisene?
Diætetisk jern optages i tyndtarmen ved en reguleret proces, som styrer kroppens jernbalance, eftersom jernudskillelse ikke foregår hos pattedyr når først jernet er optaget i kroppen.
Grisen optager uhindret jern fra tarmdepotet, indtil kroppen signalerer, at den ikke har brug for mere.
Når kroppens jernniveau er lavt, frigives jern til en bærer i blodet, som er ansvarlig for transporten af jern til lever, milt og knoglemarv, hvor det lagres eller anvendes til hæmoglobin.
Leveren fungerer som et jern-depot, indtil det skal bruges til at lave nye røde blodlegemer. Når depotet er fyldt op, udskiller leveren hormonet hepcidin, som sørger for, at der ikke bliver lukket mere jern ind gennem tyndtarmen.
Det er den eneste måde hvorpå organismen kan regulere kroppens jernstatus,nemlig ved at lukke indgangen. Den kan ikke lukke noget ud som allerede er lukket ind – som i tilfældet med jern injektioner, hvor der kommer en fuld dosis ind, som ikke kan udskilles igen.
Hepcidin reducerer også eksporten af jern internt i kroppen.
Jern er faktisk ofte den begrænsende faktor for bakterievækst – dvs. at jern er det element, der hurtigst bliver en mangelvare for bakterierne. Med andre ord, så vil leveren udskille hepcidin, som blokerer for jernoptagelsen i tarmen. Samtidig vil det jern, som allerede er i kroppen, blive tilbageholdt i ”lagerceller”, så det ikke er tilgængeligt for bakterierne.
Med andre ord, er det grisens egen krop, der styrer og giver signal når der er behov for mere jern eller hvis der ikke er behov for mere jern.
Det er denne naturlige proces og optag af jern man kan simulere ved hjælp af strøjern. Grisenes naturlige nysgerrighed og adfærd bliver stimuleret ved at lade dem indtage jernet oralt og derudover optages jernet på samme måde, som det gør hos f.eks. frilandsgrise. Det vil sige, når grisene selv står for at indtage jernet i form af strøjern, så optages jernet gennem tarmtrevlerne i tyndtarmen, hvor det føres med blodet til leveren.
Den bedste måde at forebygge jernmangel og systemisk jern-overbelastning på samme tid er at give pattegrisene jern oralt i en længere periode. Hvis grisene tildeles strøjern tre gange fra dag 2-4 indtil grisene er 10-12 dage gamle sikres det, at pattegrisene har adgang til jern over en længere periode og dermed kan grisene optimere deres jernstatus i forhold til deres individuelle tilvækst og sundhed.
Strøjern vs injektionsjern
Da grisene selv sørger for at indtage strøjernet, kan man være bekymret for, om deres jernbehov bliver dækket tilstrækkeligt.
Adskillige videnskabelige studier har dog dokumenteret at FerkoFer dækker grisenes behov fuldstændigt ved 3 tildelinger pr. kuld.
Bl.a. viser en stor tysk undersøgelse af forskellige jerntildelinger hos grise, at FerkoFer sørger for at dække jernbehovet helt frem til fravænning. Pattegrisene i undersøgelsen har enten fået injektion en gang, to gange eller FerkoFer. Heraf ses det, at tilvæksten for de tre forskellige tildelings-tilgange ikke har nogle betydelige forskelle.
Den bedste måde at forebygge jernmangel og systemisk jern-overbelastning på samme tid er at give pattegrisene jern oralt i en længere periode. Da det er grisenes naturlige tilgang og støtter deres udvikling, uanset størrelse og tilvækst.
Hvert punkt repræsenterer vægten og hæmoglobinkoncentrationen hos en 19 dage gammel pattegris. Værdierne hos de grise der har fået oraljern (rød kurve) er på samme niveau uanset deres vægt.
Det indikerer, at pattegrisene regulerer deres jernoptagelse op til et passende niveau. I injektionsgruppen (blå) fik alle grisene samme mængde jern på et tidligt tidspunkt i livet, og hæmoglobinniveauet er meget højt hos de små injektionsgrise mens det er lavt hos de store. Hvilket indikerer at de store injektionsgrise "løber tør" og er lige på grænsen til at udvikle jernmangel og at de små grise er i risiko for jern-overbelastning.
Gevinsten ved at bruge oralt jern, er at pattegrisene får tilført jern på en naturlig måde, der følger den måde grisene fra naturens side er beregnet til at optage jern. Jern er essentielt for grisenes trivsel og tilvækst, men samtidig er jern i for store mængder på en gang giftigt for grisene. Det er derfor vigtigt at det optages i takt med at pattegrisen vokser. Så hver enkelt gris får netop den mængde jern, som den har behov for og hverken for meget eller for lidt.
Desuden undgås injektionsskader, og at injektionen ikke foretages korrekt og dermed at grisene ikke får den ønskede mængde jern. Med strøjern er det dokumenteret, at alle grise får tilstrækkeligt med jern. Du kan altså være sikker på, at alle grisene vil æde strøjern, hvis de har adgang til det, og det doseres korrekt.
Når pattegrisene får jerninjektion går jernet uden om reguleringsmekanismen i tarmen, og da der ikke er en fysiologisk mekanisme til udskillelse af overskydende jern, så snart det er kommet ind i cirkulationen, lider mange pattegrise af jernoverbelastning.
Jernmangel hos grise er veldiskuteret og veldokumenteret, men hvad sker der med pattegrisen, hvis den får for meget jern?
Mangel eller overbelastning
Jernmangel
Hvis pattegrisene ikke får tilskud af jern vil de få jernmangel og hæmoglobinniveauet i blodet vil falde til ca. 50-60 g/l ved 2-ugers alderen.
Når hæmoglobinniveauet bliver for lavt, kan der ikke transporteres den samme mængde ilt rundt i kroppen. Grisene kan derfor ikke fungere fysiologisk optimalt, og der vi være en tendens til ringere tilvækst.
Der findes ikke nogen skarp grænse mellem, hvad der er normalt, for lavt eller for højt når det kommer til hæmoglobinkoncentrationen hos pattegrise. Det er en naturlig udvikling, at hæmoglobinniveauet er lavt hos de nyfødte grise og stiger i de første uger, hvilket bekræftes af målinger på frilandsgrise.
Der er derimod et interval hvori grisenes hæmoglobinkoncentration helst skal ligge inden fravænning.
Der vil altid være en vis variation, selv inden for samme kuld, men værdierne vil typisk ligge i intervallet 90-130 g hæmoglobin pr. liter, og det er vanskeligt at påvise forskelle i tilvæksten inden for dette hæmoglobinniveau.
For meget jern
En ting er jernmangel, som utvivlsomt har en enorm betydning for pattegrisenes trivsel og tilvækst.
Men på den anden side er der ikke megen fokus på den risiko, der er forbundet med, at pattegrisene kan få for meget jern – jern overbelastning.
Jerntilskud via injektion af store mængder jern på dag 1-3 er den mest almindelige praksis til at forebygge jernmangel hos pattegrise.
Denne fremgangsmåde går uden om reguleringsmekanismen i tarmen og da der ikke er en fysiologisk mekanisme til udskillelse af overskydende jern, så snart det er kommet ind i cirkulationen lider mange pattegrise af jern-overbelastning.
Fra undersøgelser på mennesker og dyr er det velkendt, at jernoverbelastning nedsætter modstandskraften.
Undersøgelser har vist at en tidlig jerninjektion kan forårsage sundhedsmæssige problemer hos pattegrise.
Risiko for jern overbelastning hos pattegrise er derfor stor og bør tages i betragtning når man tildeler jern til grisene.
Du kan læse mere om FerkoFer her