Zinkfri fravænning

Den 26. juni 2022 er det slut med at anvende medicinsk zink ved fravænning. For at det skal lykkes i den enkelte besætning, kræver det tilpasning af rutiner, management, foderstrategi med mere.

Hos Biofiber Damino har vi udviklet en delløsning til at fravænne uden zink.
En af vores forcer er, at vi i mange år har arbejdet med ernæring af unge dyr med fokus på en sund mave og tarm.

Vi tror ikke på, at der findes et produkt eller en løsning, som kan erstatte zink 1 til 1, men at løsningen vil være en kombination af flere indsatsområder, herunder:

• Ernæring og fodringsstrategi
• Management
• Hygiejne
• Nærmiljø

Ernæring og fodringsstrategi

Pattegrisen har ved fravænning en umoden tarm, og fordøjelsesenzymerne er tilpasset somælk.
Det er derfor vigtigt at tilbyde grisene foder inden fravænning, så tarmen og produktionen af fordøjelsesenzymer kan udvikles til at fordøje foderet imens grisen stadig er dækket af soens mælk.
Grisene bør derfor tildeles et højt fordøjeligt foder 4-6 gange dagligt i farestalden senest fra dag 10 og frem til fravænning. Dette er med til at udvikle tarmen og produktionen af fordøjelsesenzymer.  


I overgangen fra farestalden til klimastalden er det vigtigt at anvende samme foder, så grisene kan genkende foderet og komme i gang med at æde efter fravænning.


Ved fravænning af grisen fjernes den fra soen, og den flyttes og blandes sammen med andre grise. Dette er stressfuldt for grisen, og det kan påvirke foderoptaget. Der kan gå fra et par timer til flere dage, før grisen begynder at optage foder efter fravænningen.


Hvis der ikke er foder i tarmen, reduceres tarmens overfladeareal, og der er risiko for skader på tarmen. Begge dele reducerer næringsstofoptaget i tyndtarmen. Når næringsstofoptaget i tyndtarmen formindskes, transporteres der ufordøjet foder videre til tyk-og blindtarmen og dette øger risikoen for fordøjelsesforstyrrelser.


For at støtte grisens mavetarmkanal og tarmflora er det vigtigt at fodre med et højt fordøjeligt foder, dermed får man en robust gris, der kan udnytte sit vækstpotentiale.


Det er desuden vigtigt, at foderet er tilpasset grisens størrelse. Det anbefales derfor at anvende to blandinger: en til de mindste grise, og en til de store grise. Foderet skal have høj fordøjelighed, og råvarerne skal være af en god kvalitet. Fravænningsfoderet bør have et højt indhold af fiskemel, kartoffelproteinkoncentrat, laktose, mælkeprotein, specialbehandlet sojaproteinkoncentrat, varmebehandlet/ekstruderet korn samt organiske syrer, præ- og probiotika og evt. andre tilsætningsstoffer. Det er ofte nødvendigt at sænke råproteinniveauet til maksimalt 18% men samtidig  sikre, at aminosyrenormerne overholdes.


Mavetarmsundheden kan forbedres ved at tilsætte fibre til foderet. Grisen har ikke enzymer, der kan nedbryde fibre, men mikroorganismerne i blind- og tyktarm kan delvist nedbryde fibrene.
Når bakterierne nedbryder fibrene, producerer de organiske syrer (primært laktat, acetat, propionat og butyrat). De organiske syrer kan optages af tarmepitelet og stimulerer dermed tarmvæksten. Dette øger overfladearealet i tarmen og øger absorptionsevnen. 

De organiske syrer sænker pH i tarmen og fremmer væksten af de gode bakterier bl.a. lactobacillus og bifidobakterier i tarmen.
Vandopløselige fibre binder væske i maven og øger viskositeten af foderet, hvilket reducerer mavens tømningshastighed og øger foderets ophold i tyndtarmen. Hermed har fordøjelsesenzymerne længere tid til at virke, og der er flere næringsstoffer, der kan optages.


Det er essentielt, at grisene fodres efter deres vægt og ikke efter et fastlagt skema. De små grise skal have den gode blanding i længere tid end de store grise, som hurtigere kan skiftes over på en billigere blanding.


Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig med ædepladser, da grisene er vant til at æde samtidig. Der kan eventuelt fodres manuelt flere gange dagligt på gulvet eller i langtrug de første dage efter fravænning for at lokke grisene til at æde. Grisene skal have ædt op inden for 30 minutter. Husk at justere foderautomaterne løbende i forhold til foderoptaget. Der kan fodres restriktivt 3-4 dage efter fravænning og en uge frem for at sikre, at grisene ikke overspiser.


Husk desuden, at grisene skal have adgang til frisk drikkevand. Det kan være en fordel, at grisene har adgang til vand i et trug eller i automaten, så de drikker af et vandspejl indtil de lærer at drikke af vandventilerne.


Fokus ved fravænning uden zink skal være at få robuste grise ved fravænning i stedet for at fokusere på tilvækst lige efter fravænning.

 

Management

Alder og størrelse har stor betydning for grisen ved fravænning. Grise på 7-8 kg er lettere at fravænne end grise på 4-5 kg. Når der skal fravænnes uden zink, er alder og størrelse endnu vigtigere, og det kan blive nødvendigt at gå op i fravænningsalder for at få nogle større og mere robuste grise ved fravænning.

Ved fravænning er det vigtigt at få sorteret grisene efter størrelse, og de mindste grise kan med fordel komme i en babystald eller en klimacontainer. Alternativt kan man indrette en sti midt i sektionen med ekstra varme.

Der skal være sygestier tilgængelige i hver sektion, hvor syge og svage grise flyttes hen og behandles efter dyrlægens vejledning.

De første dage efter fravænning bør grisene tilses 3-4 gange dagligt, og de dage, hvor der erfaringsmæssigt opstår fordøjelsesforstyrrelser, bør tilsynet være ekstra grundigt, så man kan tage det i opløbet.

Det er vigtigt, at det er erfarent personale, og at man har faste rutiner omkring fravænning. Det kan være en god ide at have tjeklister for opgaverne især ved nyt personale.

Alt efter sundhedsstatus i besætningen kan det være en fordel at gennemgå vaccinationsstrategien i besætningen med dyrlægen.

 

Hygiejne

God hygiejne er vigtigt for at opretholde en god sundhed hos grisene, og det bliver endnu vigtigere, når man skal fravænne uden zink.

Ved rengøring er det vigtigt, at man starter med at skrabe gødning ned igennem spalterne og fjerne synligt snavs med en højtryksrenser. Derefter skal stalden sættes i blød med sæbe og vaskes ned.
Efterfølgende er det vigtigt at desinficere med et egnet desinfektionsmiddel.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at lade stalden tørre helt ud og varme den op inden et nyt hold grise sættes ind.

Husk også at gennemgå krybber og vandventiler og at rengøre redskaber og fodtøj til sektionen.

Kontakt eventuelt en hygiejnerådgiver for at få den optimale hygiejneløsning for din stald.

 

Nærmiljø

Nærmiljøet har stor betydning for grisenes sundhed og tilvækst.
Det et vigtigt, at stalden er tør og varm, inden grisene sættes ind, ellers skal grisene bruge kropsvarme på at udtørre og opvarme stalden, og dette nedsætter tilvæksten.
Kulde nedsætter grisenes immunforsvar og øger risikoen for tarmskader. Der må heller ikke være træk i stalden, da det både påvirker grisens immunforsvar negativt og øger risikoen for at grisene sviner i stien og hygiejnen forringes.
Det er essentielt, at der ikke er fugt i stien, hverken ved indsættelse, eller mens grisene går der. Bakterier overlever bedre i et fugtigt miljø, mens de fleste bakterier ikke kan tåle udtørring. Udtørring er derfor med til at holde bakterieniveauet i stalden nede.


Det er også vigtigt, at stalden er sektioneret, så grisene kan opdeles efter alder og eventuel smitte ikke overføres mellem holdene. Ved sektionering er det vigtigt, at man kører ”alt ind, alt ud” og ikke flytter grise mellem de forskellige sektioner. Det er desuden vigtigt, at der er redskaber og fodtøj til hver sektion for ikke at overføre smitte mellem sektionerne. Det er vigtigt at få vasket, desinficeret, udtørret og opvarmet sektionerne mellem hvert hold.


Belægningsgraden har også betydning for grisenes sundhed og tilvækst. En høj belægningsgrad bør generelt undgås, især når man skal fravænne grise uden zink.

 

Vi har udviklet TandeMate til at støtte fordøjelsen omkring fravænning, det kan du læse mere om her